Dine data er mit ansvar

Jeg opbevarer dine data fortroligt.

Dine oplysninger opbevares fortroligt hos mig, og kun så længe vi har et samarbejde. Når du er i et coaching- eller psykotereutisk forløb, så laver jeg notater om vores sessioner. Du er til enhver tid velkommen til at se mine notater, og når vores samarbejde slutter, så sletter jeg din mappe i mit arkiv.

Mine samarbejdspartnere overholder Persondataloven.

Jeg har en række samarbejdspartnere, som behandler persondata i vores samarbejde. Det drejer sig f.eks. om distributøren af personprofil redskaberne FACET5, Neuroview, Stressscan m.v. I den forbindelse har jeg indgået en databehandler aftale med distributørerne Innovasessment og Consultingtools, der overholder alle punkter i lovgivningen. Det samme gælder for mit regnskabssystem som også leveres af en ekstern samarbejdspartner – E-Conomic.

Jeg anvender leverandøren Mailchimp til udsendelse af nyhedsmails. Mailchimp overholder alle retningslinier for overholdelse af persondataloven. I bunden af nyhedsmailen kan du, til hver en tid, afmelde dit abonnement.

Du kan altid bede om, at få slettet dine data.

Jeg respekterer dit ønske om, at slette alle oplysninger om dig. Det gælder ønsket om ikke at figurere på medlemslister til netværk, som modtager af nyhedsmails, notater om vores samarbejde og i kundekartoteker. Du kan altid forlange, at vores mailkorrespondence slettes.

Data som jeg er pligtig til at opbevare af hensyn til lovgivning – f.eks. bogføringsloven – er undtaget af ovenstående. Til gengæld opbevares disse oplysninger naturligvis i fuld fortrolighed – også når data håndteres af tredjepart (regnskabsprogrammer som relevant eksempel).

Jeg anmoder kun om at få relevante oplysninger af dig.

Jeg vil kun bede om oplysninger, som er helt nødvendige for, at jeg f.eks. kan oprette dig som kunde i mit regnskabssystem eller kommunikere med dig. Du er altid velkommen til at spørge mig om relevansen af de anmodede oplysninger. 

Når du besøger min hjemmeside, så oplyses du om Cookies og Pixels.

På www.johnlangford.dk er der, som på de fleste hjemmesider, indsat nogle små tekstfiler, der gør det muligt at forbedre brugeroplevelsen af hjemmesiden gennem indsamling af data i forbindelse med dit besøg. En Pixel gør det muligt, at målrette annoncering på Facebook til besøgendes interesser. Oplysningerne via denne Pixel slettes automatisk efter 180 dage. Du vil blive anmodet om at acceptere disse elementer ved besøg på hjemmesiden. Hvis du sletter cookies, så vil du også få anmodningen næste gang, du besøger hjemmesiden. Du kan læse mere om cookies og pixels her.